Opstillede / Heidi Nielsen

Heidi Nielsen

Jeg hedder Heidi Nielsen, og jeg bor i Stenderup/Krogager. Jeg er gift og har to voksne børn. Jeg er ansat som dagplejer i Billund kommune, og det har jeg været i 17 år. Jeg har 2 små hunde, og i min fritid er jeg campist.

Jeg vil gerne arbejde med politik og har de sidste 5 år været en del af Borgerlisten, som er "sin egen" og ikke bundet af partipolitik. Det passer rigtig godt til mig. Jeg mener, politik skal være meget mere tilgængelig for os almindelige borgere, som jo allerbedst ved, hvad der rører sig, og hvad der er brug for. Jeg mener også, det er vigtigt ikke at være bundet af partipolitik i forhold til at bo i en landsby. Vi skal kæmpe imod bare at blive lagt ind under centerbyerne; vi skal kæmpe for at være selvstændige og i udvikling. Og det vil Borgerlisten bakke op om.

Jeg mener også, det er tid til forandring og fornyelse i Billund kommune - derfor peger jeg på Ole Marcussen som ny borgmester. Ole har mod til at sige sin mening og er ikke bundet af en bestemt partilinje.

Jeg vil arbejde for at vi kan få en tunnel under Tingvejen, så vi kan få en sikker skolevej til Stenderup skole.

Jeg vil arbejde for, at vi kan få lavet en cykelsti på den nedlagte bane fra Stenderup/Krogager til Grindsted, så vi kan få en sikker skolevej og forbindelse til Grindsted.