Opstillede / Mads Bay

Mads Bay

Jeg hedder Mads Bay, er 38 år gammel og bosat i Billund. Til dagligt arbejder jeg i Lufthavnen, men har også en lille virksomhed ved siden af. Jeg er den siddende formand for Billund idrætsforening og bruger det meste af min fritid på frivillighed.

Jeg vil arbejde for at få troværdigheden og gennemsigtigheden på dagsordenen i vores kommune. Det vi siger, er det vi gør, og vi skal sørge for, at borgerne ved, hvad der foregår i deres kommune. Vi skal blive bedre til at lytte til vores ansatte i kommunen og skabe tillid ved at kvæle excel-ark og stopure.

Jeg vil konkret angribe 3 ting med det samme, jeg bliver valgt ind:

Billund har brug for en hal mere, og en hal 4 ved Billund idrætscenter er i min verden en selvfølge.

Normeringer på daginstitutionsområdet skal op, det er ganske enkelt pinligt, som det er i dag.

Jeg vil konkret modarbejde al centralisering af kommunalt bygningsvedligehold, så vores lokale håndværkere ikke mister den del af deres eksistensgrundlag. Alt andet er godt dumt!