Læserbreve / 2013 / Økonomi

Økonomi

Ingen ”norsk” oliefond.

Kommunens økonomi er at betragte som ens privatøkonomi. Der skal være balance mellem udgifter og indtægter, og derfor er en stram styring af kommunens økonomi nødvendigt.

Vi har været begunstiget med ekstraordinære selskabsskatter fra specielt LEGO og de er brugt til anlægsinvesteringer – Det er midler vi ikke er sikre på i fremtiden og derfor skal de anvendes med omtanke.

Som udgangspunkt vil Borgerlisten som minimum fastholde det nuværende serviceniveau og i det omfang ”økonomien” er til stede – og det er muligt i forhold til de aftaler, der er lavet mellem KL og regeringen – Så vil Borgerlisten være klar til at øge serviceniveauet, hvor det er påkrævet.

Det er ikke ønskeligt, at en kommune opbygger overdrevet store reverser – Vi ønsker IKKE at der opbygges en ”norsk oliefond” – Det er ikke en del af Borgerlistens politik. Vi siger det klart: Mest mulig service til borgerne.

Vi skal altid have øje for ledelsen af vores kommune, og der ses ofte en økonomisk sammenhæng mellem serviceniveau og organisatorisk nytænkning.

Ole Marcussen