Læserbreve / 2015 / Parkeringskontrol i Billund kommune

Parkeringskontrol i Billund kommune

Vi har i Billund kommune et samarbejde med Parkeringskontrol Nord, som er ejet af Aalborg kommune. Samarbejdet er reguleret i en kontrakt. Jeg mener det er en ualmindelig dårlig kontrakt for både Billund kommune og borgerne i kommunen.

Aalborg kommune har så ”lejet” Vejle kommunes parkeringsvagter til at varetage den fysiske kontrolopgave og Parkeringskontrol Nord løser de administrative opgaver i forbindelse med opkrævning af kontrolafgiften(parkeringsbøden)

Det lyder som optakten til en bedre molbohistorie; men det er det ikke.

Vi har altså sendt opgaven med at kontrollere ”borgernes” adfærd i forbindelse med parkering ud til 2 andre kommuner.

Det betyder helt konkret at vi ikke har muligheder for ”lempe” reglerne på visse områder og måske i forbindelse med større arrangementer helt at annullere bøderne. Det må da siges at være dårlig service over for vores borgere i kommunen.

Det betyder også at vi sender ”pengene” til andre kommuner og i øvrigt også arbejdet med at løse opgaven ud af kommunen.

Det virker som Parkeringskontrol Nord holder ”øje” med store arrangementer i byen og på denne måde holder en god forretning i gang. Specielt Magion området har været hårdt ramt.

Jeg er helt med på at vi skal være med til at løse parkeringsudfordringerne i vores kommune – Men jeg forstår IKKE at vi skal være efter borgerne på tidspunkter hvor det ikke er nødvendigt.

Desuden har jeg meget svært ved at forstå, at opgaven skal løses af Aalborg kommune. Så min anbefaling vil være at vi selv kommer til at stå for parkeringsopgaven og vi får sagt kontrakten op hurtigst muligt med Aalborg kommune.

Med venlig hilsen

Ole Marcussen