Læserbreve / 2013 / salg af Kvickly grund

salg af Kvickly grund

Kvickly-sagen skal ikke løses med "revolver-politik!

Forslaget om at tvinge Coop til salg af Kvickly-grunden til en anden detailbutik er ikke i orden. Det er ren "revolver-politik".

Vi har som politikere ret og pligt til at sørge for en god og hensigtsmæssig byplanlægning, men det skal ske inden for anstændige rammer. Ikke ved at udskyde beslutninger til efter kommunalvalget - eller ved at true erhvervslivet!

Fra Borgerlisten i Billund Kommune vil vi ikke stiltiende se til at Kvickly-grunden med tiden bliver en lokal "øjebæ" i Grindsteds bymidte. Men hvis vi forsøger at tvinge Coop til at sælge til en anden detailforretning, så afskriver vi os samtidig muligheden for andre spændende projekter på grunden. Det er da tåbeligt!

Vi skal opføre os ordentligt og møde borgerne og erhvervslivet med åben pande. Sammen kan vi løfte Billund Kommune til et endnu bedre sted at bo, arbejde og drive erhverv i.
 
Ole Marcussen